Bejeweled – når det regner edelsteiner vanker det premier!

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

Nu regner det igen!

Nu regner det igen!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I IRLAND

„Åh nej, nu regner det igen!“

Har du nogen sinde sagt noget lignende? Forestil dig at du befinder dig et smukt sted ved Irlands Atlanterhavskyst midt om sommeren. Du har måske set frem til at det skulle blive en varm solskinsdag så du kunne nyde landskabet, men i stedet blæser det kraftigt, og regnen styrter ned. I sådan en situation kan man let glemme hvor taknemmelig man bør være for at det regner. Uden regn kunne hverken vi eller det smukke landskab eksistere!

Efter at jorden er blevet vædet af regn, vil det uvægerlig regne igen fra tilsyneladende uudtømmelige kilder. Forklaringen skal søges i et forunderligt kredsløb hvor vandet bruges igen og igen. Selv en kortfattet gennemgang af de tre vigtigste trin i dette system, som er en nødvendig betingelse for livets beståen — nemlig fordampning, fortætning og nedbør — viser tydeligt at det ikke bærer præg af tilfældigheder. Ifølge en kilde er det en genialt udtænkt proces „der følger nogle uforanderlige love“.

Fordampning

Havene rummer cirka 97 procent af Jordens vand. Det resterende er hovedsagelig bundet i gletsjere eller oplagret i søer eller grundvandsmagasiner. Vi kan naturligvis ikke drikke vandet i havene. Dette er levende skildret i digtet „The Rime of the Ancient Mariner“ *, hvor en forpint sømand udbryder: „Vand, vand, kun vand overalt, kun intet til tørsten at stille.“

Havvandet må ud på en lang og kompliceret rejse før vi kan drikke det. Først bliver det ved fordampning til en luftart — vanddamp. Hvert år ’trækker’ varme fra Solen 400.000 kubikkilometer vanddamp op i atmosfæren fra landjord, søer og have. En mand ved navn Elihu, der levede i oldtiden, gav Gud æren for denne proces med ordene: „Han drager vanddråber op fra havet og udskiller regn fra den tåge han har frembragt.“ — Job 36:27, New English Bible.

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

Atmosfæren er i sig selv „et utrolig komplekst system“ der rækker mere end 400 kilometer ud i rummet. Vandets kredsløb foregår i de nederste 10 til 20 kilometer af atmosfæren. Dette lag kaldes troposfæren og bliver i bogen Our Fragile Water Planet beskrevet som „det lag der har kontakt med Jordens overflade, og hvor skyerne, regnen, sneen, orkanerne og tornadoerne råder“.

Jo varmere luften er, desto mere vanddamp kan den indeholde. Det er grunden til at vasketøj tørrer hurtigt på en varm og blæsende dag. Luften i troperne indeholder den største mængde vanddamp. ’Hvordan bliver al denne væde transporteret til egne med større behov for vand?’ spørger du måske. Det foregår ved hjælp af de enorme vindsystemer der findes omkring Jorden. De opstår dels som følge af den måde hvorpå Jorden roterer om sin akse, dels som følge af at visse steder på jordkloden opvarmes mere end andre, hvilket medfører en konstant turbulens i atmosfæren.

Den turbulente atmosfære indeholder enorme luftmasser — store ’øer’ af luft der har omtrent samme temperatur. En sådan luftmasse kan dække et område på adskillige millioner kvadratkilometer. De varme luftmasser stammer fra troperne, og de kolde fra de arktiske og antarktiske egne. Disse luftmasser transporterer kolossale mængder vanddamp fra sted til sted i atmosfæren.

En anden mesterligt udtænkt proces er selve den måde som vanddamp bevæger sig på i atmosfæren. Ved hjælp af disse bevægelser transporteres der nemlig varme fra områder med overskud af varme, som for eksempel troperne, til områder der har behov for varme. Hvis det ikke skete, ville nogle dele af Jorden ubønhørligt blive stadig varmere.

Fortætning

Vanddampen har altså vigtige funktioner i atmosfæren, men hvis den bliver oppe i luften, vil den ikke kunne væde jorden. Atmosfæren over Saharaørkenen indeholder for eksempel en betragtelig mængde fugt, og dog vedbliver området med at være tørt. Hvordan kommer fugten i luften tilbage til Jorden? Den fortættes og bliver igen væske.

Du har sikkert set vanddamp fortættes i et badeværelse når luft med en høj temperatur fra et varmt brusebad kommer i kontakt med et vindue eller spejl som er koldere. Det er omtrent det samme der sker når en boble af varm luft afkøles på vej op gennem koldere luftlag. Hvad får luften til at stige til vejrs? Varm luft kan blive tvunget opad af en koldere og tungere luftmasse. Nogle gange er det bjerge som tvinger luften opad. Andre gange, især i de tropiske egne, føres den varme luft op som konvektionsstrømme, det vil sige luft som bevæger sig opad på grund af opvarmning fra jorden eller havet.

’Men,’ spørger du måske, ’hvad kan dampen fortætte sig på i atmosfæren?’ Luften er fyldt med mikroskopisk materiale som røg- og støvpartikler samt små korn af havsalt. Når en luftboble afkøles, fortættes (eller kondenserer) vanddampen på disse ganske små kondensationskerner. Når det sker, bliver de bittesmå vanddråber synlige i form af skyer.

Eftersom vand har en massefylde der er 800 gange større end luftens, hvordan kan det da være at disse små vanddråber ikke falder ned på jorden med det samme? Svaret er at hver enkelt dråbe i skyen er så lille og let at den holdes oppe af luftstrømmene. Elihu, der er nævnt tidligere, var forundret over denne fascinerende del af vandkredsløbet da han talte om „hvordan skyerne holdes svævende, undergerninger øvet af [Skaberen] som har fuldkommen viden“. (Job 37:16) Er det ikke forbløffende at tænke sig at de små totter af skyer der svæver i luften over dig, måske rummer fra 100 til 1000 tons vand?

Nedbør

Mange skyer giver aldrig regn eller, udtrykt mere præcist, nedbør. Det er forholdsvis enkelt at gøre rede for hvordan vand kan komme op i luften, og hvordan skyer kan svæve på himmelen. ’Det bliver først rigtig svært,’ skriver en forfatter, ’når man skal forklare hvordan vandet kommer ned igen.’ — The Challenge of the Atmosphere.

En lille regndråbe kan bestå af „en million eller flere skydråber“. Ingen kan tilsyneladende give et helt tilfredsstillende svar på hvad der omdanner disse små svævende dråber til de omkring en milliard tons vand der falder ned på jorden hvert minut hver eneste dag. Sker der blot en sammensmeltning så disse ganske små skydråber bliver til regndråber? Nogle gange gør der. Sådan bliver regndråberne sandsynligvis dannet i de tropiske egne. Men det kan slet ikke forklare „regndråbernes gådefulde dannelse“ ved Irlands Atlanterhavskyst.

På de breddegrader smelter skydråberne ikke blot sammen. Ved hjælp af mekanismer man ikke helt forstår, danner dråberne bittesmå iskrystaller som klæber sig sammen og bliver til „et af naturens smukkeste mesterværker“ — et snefnug. Efterhånden som snefnuggene vokser, bliver de så tunge at de opadgående luftstrømme ikke længere kan holde dem svævende, og de begynder at falde ned mod jorden. Hvis det er tilstrækkelig koldt, falder de som sne. I en almindelig snebyge kan der være milliarder af snefnug! Men hvis snefnuggene daler ned gennem et varmt luftlag, smelter de og bliver til regndråber. Sne er således ikke frosne regndråber. I de tempererede områder forholder det sig snarere sådan at regn primært begynder som sne, der smelter når det kommer tættere på jorden.

Så efter at vandet har tilbagelagt en rejse på måske tusinder af kilometer og gennemgået komplicerede processer man endnu ikke fuldt ud forstår, vender det tilbage som regn. Selv om det en gang imellem griber forstyrrende ind i ens personlige planer eller aktiviteter at det regner, har vi i dette bemærkelsesværdige kredsløb en uudtømmelig vandforsyning. Ja, regn er en velsignelse. Næste gang det regner, vil du måske, selv om regnen pisker mod dit ansigt, værdsætte denne gave fra Gud lidt mere.

[Fodnote]

^ par. 7 Af den engelske digter Samuel Taylor Coleridge.

[Ramme/illustration på side 14]

Hvordan hagl dannes

„Hagl er en særlig form for nedbør der dannes i store, turbulente tordenskyer,“ oplyser bogen Weather. Når en skydråbe fortættes på en mikroskopisk kondensationskerne i en tordensky, bliver den nogle gange fanget af kraftige opvinde der hurtigt fører den opad til et skylag hvor temperaturen er under frysepunktet. I disse kuldegrader vil andre skydråber fortætte sig på denne potentielle regndråbe og derefter fryse øjeblikkelig. Denne proces, hvor den frosne regndråbe skiftevis bevæger sig op i og ned under det iskolde luftlag, gentager sig adskillige gange. Hver gang dannes der et nyt lag is på den frosne regndråbe, og den får samme lagdeling som et løg. Dråben bliver efterhånden så tung at den opadgående luftstrøm i skyen ikke længere kan holde den oppe, og så falder den ned mod jorden som den hårde klump is vi kender som hagl. „Nogle gange kan haglene blive enormt store og veje op til 0,76 kilo.“ — Atmosphere, Weather and Climate.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

[Ramme/illustrationer på side 15]

Vidste du det?

I gennemsnit rækker den mængde vand atmosfæren indeholder, kun til cirka 10 dages regn over hele jorden.

Et tordenvejr om sommeren kan frigøre lige så meget energi som en halv snes af de bomber der faldt over Hiroshima under Anden Verdenskrig. Hver dag forekommer der på verdensplan cirka 45.000 tordenvejr.

Atmosfæren opvarmes ikke først og fremmest af varme direkte fra Solen. Størstedelen af varmeenergien fra Solen passerer lige gennem atmosfæren. Atmosfæren varmes op af den energi som den opvarmede jordoverflade genudstråler.

Vand er det eneste stof der findes i store mængder på Jorden, og som samtidig forekommer i tre forskellige tilstandsformer — som væske, som luftart (gas) og i fast form.

Tåge er blot en sky der er dannet ved Jordens overflade.

[Diagram/illustrationer på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Havene rummer cirka 97 procent af Jordens vand

Edelsteiner

Aquamarin. Foto: Per Aas

Alle edelsteiner er naturlig dannete mineraler. Det finnes også kunstig fremstilte, såkalt syntetiske edelsteiner.

Det er mer enn 4500 kjente mineralspecies på jorda.

Vanlige smykkematerialer som perle, korall og rav er ikke edelsteiner, fordi de er dannet organisk i naturen.

Hvilke egenskaper er det som kjennetegner en edelstein?

  • Skjønnheten er helt klart det viktigste kravet, og dette gjenspeiler som regel et minerals farge, glans og gjennomskinnelighet.
  • Holdbarheten er viktig, et edelsteinssmykke må kunne motstå oppskraping og slitasje, som raskt vil minske steinens verdi. Holdbarheten gjenspeiler steinens hardhet, som måles på en relativ hardhetsskala fra 1 (hardheten til talk) til hardhet 10 (diamants hardhet). De fleste edelsteiner har en hardhet på 7 (hardheten til kvarts) eller mer.
  • Sjeldenheten til mineraler som diamant, smaragd, rubin og safir, er med på å gjøre disse til høyt skattede edelsteiner, mens hyppig forekommende mineraler som brukes i smykker, betegnes smykkesteiner. Kvarts er for eksempel et av de vanligste mineralene i jordskorpa og en populær smykkestein, og mørk rød pyrop (en granat) var en moderne smykkestein på attenhundre-tallet, men er lite etterspurt i dag.

Fasettsliping av edelsteiner

Fra venstre: Åttekant trappeslip, antikk sakseslip, oval modifisert briljantslip, rund modifisert briljantslip. Foto: Per Aas

Vi i villas 10 epletrebud

Hvordan få en sunn, miljøvennlig eplehage med fantastiske epler? Vel, du kan jo begynne med disse 10 gode tipsene!

Epledyrking og stell av epletrær er ingen spøk. Frost, skadedyr, epleskurv og liknende har ødelagt nattesøvnen til mang en hageeier.

Men med Vi i Villas ti epletrebud får du eksperttips, råd og alt du trenger å vite om trær, eplesorter, beskjæring, vekstforhold, skadedyrbekjempelse og mer til!

Vi skal riktignok ikke påberope oss å vite absolutt alt om epletrær, men vi skal være så eplekjekke å påstå at disse ti rådene oppsummerer det viktigste du bør vite for å kunne få sunne, friske epletrær.

Så klikk deg ned til det budet som er mest relevant for deg, eller les deg gjennom hele artikkelen i ro mak.

De 10 epletrebud

1. Plant robuste epletrær

2. Tynn ut treet

3. Fjern eller komposter visne blader

4. Luk rundt epletreet

5. Skjær av visne greiner

6. Sørg for mye sol

7. Ha insektsvennlige blomster i hagen

8. Ikke gjødsle for mye

9. Allier deg med fuglene

10. Hold maurene unna

For å hjelpe oss med denne saken har vi pratet med Maren Korsgaard, ekspert i økologisk fruktavl ved Pometet – en dansk universitetsfrukthage og eple-genbank i Taastrup. Korsgaard er forsker, forfatter, bidrar til med stell av Pometets 750 forskjellige epletrær (!), og driver dessuten en epleplantasje med mannen sin.

1. Plant robuste trær

Man kommer langt ved å velge en tresort som tåler mye, og som ikke er så utsatt for sykdommer og skadedyr. Her er noe å være oppmerksom på.

– Elstar, en krysning mellom den danske eplesorten Ingrid Marie og det amerikanske Golden Delicious, er et smakfullt eple mange kjøper i butikken. Men det er ikke dermed sagt at dette er lett å plante i hagen. For eksempel får Elstar lett epleskurv hvis det regner mye, sier Korsgaard.

– Derimot er Aroma-epletrær skikkelig robuste. Man kan få problemer med disse og, men ikke i samme omfang som Elstar. Så hvis du velger Aroma-epletrær er mye gjort bare ved det, forklarer Korsgaard.

Skurv er en vanlig sykdom hos epler. (Foto: Pixabay)

60 robuste eplesorter

Det finnes selvfølgelig også andre trær som tåler mye. Pometet har, med Korsgaard på forfatterlista, gitt ut en katalog som lister opp 60 eplesorter og deres smak, størrelse og øvrige egenskaper, og den kan du laste ned her:

Ikke stol på «resistente» epler

Alle epler er i prinsippet utsatt for skurv, en soppsykdom som gir svarte flekker og ”sår” på skallet. Dermed kan det være fristende å velge en eplesort som markedsføres som ”resistente mot skurv”, men dette er ikke musikk i epleekspertens ører.

– Det kom noen skurvresistente epler på markedet for ca 20 år siden, og der og da virket det som en god idé. Men så lærte man at resistensen ikke varte mer enn et år eller to. For skurv er en organisme som utvikler seg raskt, så den finner nye smitteveier, forklarer Korsgaard.

2. Tynn ut trærne, beskjær grenene

Nøkkelen til sunne epletrær er å beskjæring og vedlikehold. (Foto Getty)

En strategi for å forebygge angrep fra skurvsopp og beslektede sykdommer, er å gi soppen dårligere vekstvilkår. Det kan du gjøre ved å tynne ut trærne og beskjære grenene.

– Med dette kommer sol og luft bedre til, så treet tørker raskere. Det gjør det vanskeligere for soppen å overleve, forteller Korsgaard.

3. Fjern eller komposter visne blader

Blader og annet plantemateriale/rusk fra treet er god gjødning. Men dette materialet er gjerne fuktig, og en yngleplass for bakterier, så du vil ikke ha for mye av det gode.

– Du vil helst ikke ha masse visne blader liggende under treet, verken på våren eller høsten. Så du kan godt fjerne bladene, eller klippe gresset under treet på høsten. Når de visne bladene er klippet opp, brytes de ned raskere, og dette minker sjansene for spredning av sykdommer, fortsetter hortonomen.

4. Luk rundt treet

Store epleplantasjer har gjerne bar jord rundt trestammene (Foto: Pixabay)

Hvis du er interessert i epletreets beste, skal du la det slippe stå med gress langt oppover stammen. Det skal tvert om være ganske bar bakke rundt treet. Du kan gjerne la det være et kvadratmeter stort felt med bar jord rundt stammen, særlig de første fem årene. Med dette får treet god tilgang til næring, og beskyttes mot blant annet mus.

– Høyt gress er god beskyttelse mot mus og andre gnagere, fordi de kan gjemme seg i det, og få ro og mak til å spise på treets røtter. Videre gjør et stykke bar jord rundt stammen at treet slipper å konkurrere med andre vekster om vann og næring, fortsetter epleeksperten.

5. Skjær av visne grener

På høsten bør du beskjære treet fortløpende og kappe av visne grener. Dette forbereder treet til neste sesong.

– Skjær bort alt som er vissent! Og kapp det gjerne et stykke inn mot det friske, så du er sikker på å få bort alt som kan være smittsomt. På våren kan du også sjekke hvordan de nye bladene ser ut. Hvis de er hvite og melete, er treet angrepet av meldugg. Og meldugg kan du holde i sjakk hvis du er flink til å skjære bort de første angrepene.

6. Sørg for sol

Her henger eplene litt for tett. (Foto: Getty Images)

– Solen er en viktig faktor for kvaliteten på eplene. Treet trenger ikke stå i direkte sol hele dagen, men bør absolutt få mange timer sollys i løpet av døgnet. Epletrær blomstrer riktignok også selv om de står mye i skyggen, men slike trær gir som regel færre og mindre smakfulle epler.

– Og hvis et tre har masse epler, så bør det også tynnes ut mellom fruktene. Ideelt sett skal det være minst en håndbredde mellom fruktene. Med dette får alle eplene den utvikling og smak det skal ha. Det er egentlig ganske logisk. Du får jo mer smak hvis treet fordeler næring til 100 epler enn til 200 epler.

7. Ha insektsvennlige blomster i hagen

Som ekspert på økologisk fruktavl er Korsgaard ingen tilhenger av sprøytemidler eller kjemikalier. Hun sverger heller til mer naturlige metoder for å forebygge skadedyr og sykdommer.

– Pass på å ha blomster i hagen som insektene liker. Det bør være blomster der man tydelig kan se støvbærerne. Ikke georginer, for eksempel, der ser man bare kronbladene. Men solsikker derimot er fylt med pollen som tiltrekker seg nyttige insekter som marihøner, gulløyer og blomsterfluer, som alle er avhengige av pollen og nektar. Disse insektene legger i sin tur egg, og larvene spiser også masse bladlus.

8. Ikke gjødsle for mye

Videre advarer epletreeksperten mot å overgjødsle epletrærne. Det kan i verste fall virke mot sin hensikt, og tiltrekke skadedyr som bladlus.

– Et ungt tre har godt av litt næring i starten. Man kan ha på kompost når man planter det og kanskje spe på litt en gang i året, men ikke noe mer. Et gammelt tre mister jo blader, grener og frukt, som faller ned og blir til gjødning. Sånn sett er trærne flinke til å resirkulere seg selv.

– En utfordring med gjødning er at det ikke bare er treet som utnytter seg av næringen. Bladlus sikter seg også inn på gjødslede planter, fordi de er ute etter nitrogen og proteiner. Og nettopp det får de masse av i trær som strutter av nitrogengjødsel.

9. Allier deg med fuglene

– Sett opp fuglekasse, fuglebad og liknende i hagen. Dette tiltrekker fugler, men får dem til å oppholde seg andre steder enn i treet. Men de vil fortsatt hjelpe deg med å bli kvitt larvene som går etter eplene.

10. Hold maurene unna

Bladlus er epletrærnes skrekk. For bladlusa suger ikke bare saft fra bladene, den har også har en hemmelig alliert i maurene, som du derfor bør holde unna epletrærne.

– Bladlusa tar bare proteinet fra plantene, og skiller ut honningdugg, et sukkerholdig næringsstoff maurene elsker. Så maurene spiser ikke bladlusa, snarere tvert i mot. De beskytter dem for å nyttegjøre seg av honningduggen. Så hvis du ser maur marsjere opp trestammen, har du problemer. Men ved å sette en stripe med dobbeltsidig tape nederst på stammen, hindrer du maurene å komme opp. Dermed mister bladlusa vergen sin, og blir et lettere bytte for andre rovdyr.

Les mer:

For mer lesestoff om sunne og miljøvennlige epletrær, kan du forøvrige sjekke ut disse (danske) titlene:

Vil du ha flere nyttige tips og triks? Abonner på vårt nyhetsbrev!

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

Hvilket casino du skal velge
Legg att eit svar

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: