Monster Carlo – her kan du sette penger på monsterkamper!

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

Monster Carlo – her kan du sette penger på monsterkamper!

Et gennemgående tema i romanen Monster er drømme og ikke mindst mareridt.
Vi drømmer alle sammen om natten – også selvom vi ikke kan huske vores drømme, når vi vågner om morgenen. Når vi drømmer, foregår det i underbevidstheden, og drømme kan vise os sider af os selv i skikkelse af ting eller andre mennesker. Ofte vil det være sider, som vi har svært ved at selv at se, eller som vi er ubevidste om.

Vi har sikkert alle sammen prøvet at have mareridt om natten. Ordet mareridt er et gammelt udtryk, hvor en nattemare var en slags dæmonagtigt hunkønsvæsen, der satte sig overskrævs på sovende mennesker og red dem som en hest. Når det skete, fik man onde drømme. Derfra stammer udtrykket ”mareridt”.

Booktrailer Monster

Alberte, Astrid, Lauritz, Ulrik

Fiona, Gustav, Storm

Flora, Oskar, Mia

Sigurd, Anna K, Laura, Frieda

Tobias, Jamal, Anna I, Katinka

Victor, Valdemar, Bror

ü komposition (sjuzet og fabula)

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

ü de tre historier

ü motiv og tema

ü fortæller og budskab

  • Sammenlign din kapiteloversigt til og med kapitlet «Historiers vilde væsen” (Første historie) med hinanden. I skiftes til at læse jeres resuméer op for hvert kapitel.
  • Ret til, hvis du kan se, at der er noget vigtigt, du mangler.

Når du skal arbejde med en teksts komposition, kan det være en fordel at kende begreberne fabula og sjuzet

SJUZET
Sjuzet er den rækkefølge, som begivenhederne optræder i i romanen.

FABULA
Fabula er den kronologiske rækkefølge af begivenhederne i romanen.

Se her et eksempel på, hvordan sjuzet og fabula kan se ud i kapitlet «Livshistorie»:

  1. Conor skynder sig hjem fra skole for at undgå Harry og hans venner.
  2. Mrs. Marl beder dem skrive deres livshistorie i engelsktimen.
  3. Conors mor overrasker ham med en tur på indisk restaurant og i biografen på en hverdag.
  4. Dagen efter overraskelsen fortæller Conors mor ham om sin sygdom.
  5. Lily konfronterer Conor med hans opførsel i skolen.
  6. Lily og Conor bliver venner som små og har været venner lige siden.
  7. Alle i skolen kender til Conors mors sygdom. Lily har fortalt dem det.
  8. Conors forældre bliver skilt, og Conors far flytter til USA for at skabe et nyt liv med en ny familie.
  9. Conor ser takstræet på kirkegården.
  1. Lily og Conor bliver venner som små og har været venner lige siden.
  2. Conors forældre bliver skilt, og Conors far flytter til USA for at skabe et nyt liv med en ny familie.
  3. Conors mor overrasker ham med en tur på indisk restaurant og i biografen på en hverdag.
  4. Dagen efter overraskelsen fortæller Conors mor ham om sin sygdom.
  5. Alle i skolen kender til Conors mors sygdom. Lily har fortalt dem det.
  6. Mrs. Marl beder dem skrive deres livshistorie i engelsktimen.
  7. Conor skynder sig hjem fra skole for at undgå Harry og hans venner.
  8. Lily konfronterer Conor med hans opførsel i skolen.
  9. Conor ser takstræet på kirkegården.

Find sjuzet og fabula -gruppevis:

  • Genlæs kapitlet «Tilgivelse».
  • Skriv begivenhederne i kapitlet ned på nogle små sedler.
  • Læg dem først op i den rækkefølge, som de optræder i i romanen (sjuzet). Tag et billede med jeres mobiltelefoner.
  • Læg dernæst sedlerne op i kronologisk rækkefølge – altså, som er den rækkefølge begivenhederne er foregået i (fabula). Tag et billede med jeres mobiltelefoner.
  • Tal sammen om i gruppen om, hvorvidt sjuzet og fabula følges ad.
  • Tal dernæst om, hvilken betydning tidsforskydningen har for vores oplevelse af fortællingen.
  • Hvorfor, tror I, at forfatteren vælger dette greb?
  • Skriv hver især en kort tekst på 8-10 linjer, hvor I beskriver sjuzet og fabula i denne roman. Opsummer hvad I har talt om i gruppen.
  • Sammenlign din kapiteloversigt fra Del 3 (Ødelæggelse) til og med Del 4 (Sandheden) med hinanden. I skiftes til at læse jeres resuméer op for hvert kapitel.
  • Ret til, hvis du kan se, at der er noget vigtigt, du mangler.


Symbolik (af græsk: symbolon = tegn).

Symbolik er brugen af symboler.

Vi er i det daglige omgivet af faste symboler , som ved enkle tegn repræsenterer et budskab: matematiske formler, færdselstavler, skiltet til herretoilettet, computertegn, musiktegn, det kristne kors, den røde rose – og mange flere.
De er tegn og billeder, som skal opfattes med en bestemt overført betydning.

Eksempelvis er hagekorset blevet symbol på primitiv vold og undertrykkelse, selvom det oprindeligt hed svastika på sanskritsproget og betød lykkebringer i Indien. Betydningen kan således ændre sig fra kultur til kultur.

Symbol
Symbolet er en særlig type billedsprog i tekster. Symboler er konkrete genstande, som både har en konkret, ikke-symbolsk betydning, men også har en symbolsk betydning.

Symboler kan således være svære at finde i en tekst, for man opdager dem ikke umiddelbart, men først senere i tekstanalysen kan man opfatte en konkret genstand eller et fænomen som et symbol. Et eksempel er ringen i bogen og filmen Ringenes Herre. Ringen er konkret en ring, som skal tilintetgøres i Mordor, og man kan opfatte ringen som konkret og kun konkret. Men ud over at være en konkret ring, så har den også en symbolsk betydning, idet den symboliserer det onde og magt. En ondskab, som mennesket er tiltrukket af, men som Frodo og Sam ikke lader sig anfægte af.
Så symboler er altså genstande (typisk) eller personer, der har en konkret betydning, men de kan også tillægges en symbolsk betydning.

Uddrag fra: gymdansk.weebly.com/billedsprog—troper.html

Dagens opgave har 3 trin:

  • Overvej, hvilke former for symbolik man kan finde i romanen Monster.
  • Skriv alle de symboler, I kan finde i tekst og illustrationer, på hver sin lille seddel.

2. Gå sammen med en anden gruppe:

  • Sammenlign jeres bunker med sedler med hinanden.
  • Hvis der er symboler, I har overset, tilføjer I dem på sedler i jeres egen bunke.

3. Gå tilbage i jeres gruppe:

  • I skal nu sortere jeres bunke med symboler i forskellige grupper. I bestemmer selv, hvilke kategorier I vil inddele dem i.
  • Tal om, hvad brugen af symboler gør ved vores oplevelse af romanen.

De tre historier i den store historie

Historier har en væsentlig betydning i romanen Monster.
Fortællingen er komponeret som en kinesisk æske, hvor tre små historier gemmer sig i den store.

Historier bliver et vigtigt motiv på flere måder. For eksempel drøfter monsteret og Conor, hvad historier kan: «Historier er det vildeste af alt […] Historier forfølger og jager og bider». Og helt symbolsk får eleverne i Conors klasse til opgave at skrive deres egne historier.

I skal nu samle op på de tre historier, som monstret fortæller Conor.

· Genlæs de tre historier i historien (den første historie kan skimmelæses) Den første historie s.62-74. Den anden historie s.109-121. Den tredje historie: s.156-162.

· Hvert gruppemedlem skriver et resumé af en af historierne (fordel dem mellem jer). Resuméet skal være på 8-10 linjer (må ikke være længere).

· Læs de tre resuméer op for hinanden.

Drøft i gruppen og skriv hver især noter undervejs (noter som skal afleveres):

  • Hvilken rolle spiller de tre historier, som monsteret fortæller, og den sandhed, Conor gemmer på?
  • Hvad er hans hemmelighed?
  • Hvordan udvikler historierne sig undervejs?
  • Hvordan hænger de tre historier sammen med den overordnede historie?
  • Hvordan spiller tekst og illustrationer sammen?
  • Se på forholdet mellem tekst og illustrationer herunder. Overvej, om illustrationerne i romanen er symmetriske, kompletterende eller kontrapunktiske.
  • Hvilken virkning får illustrationerne på din læseoplevelse?
  • Hvordan, tror I, jeres oplevelse af romanen ville være, hvis der ikke var illustrationer?

Tema og motiv
· Tekstens motiv er de konkrete konflikter, som teksten handler om.
· Tekstens tema er det mere abstrakte emne, som teksten drejer sig om. En tekst kan godt have flere temaer.

Den lidt længere udgave:
Ordet motiv kan benyttes i mange forskellige sammenhænge. I kriminalsager er forbryderens motiv, hans bevæggrund for at gøre det, han har gjort. Man kan ligeledes tale om et motiv i et billede.

Når man forsøger at analysere en tekst, kan man også se nærmere på tekstens motiv – eller motiver, hvis der er flere.

I en tekst udgør motiverne en slags deltemaer i fortællingen. Motiverne er nogle typiske handlingsmønstre, situationer eller konflikter, som går igen i mange fortællinger. Nogle eksempler på klassiske motiver er: hævnen, jalousien, skæbnen, forholdet mellem far og søn, de rivaliserende brødre, trekantsdramaet, kampen mellem det gode og onde.

Især i danske noveller er motivet knyttet til en eller flere personer i teksten. Motivet er det, der får personerne til at handle og dermed driver handlingens konflikt frem mod en løsning. Med andre ord, er motivet det, der driver handlingen frem.

For at nå helt ned under overfladen på teksten er det ikke nok at finde motivet. Man må også forsøge at finde frem til tekstens tema. Ved tekstens tema forstår man teksten grundlæggende problemstillinger. Temaet er det overordnede begreb, som vi kan hænge teksten op på. Man kan også sige, at tekstens tema er det samme som tekstens emne – altså det, teksten handler om. Det er ikke ualmindeligt, at temaet udtrykkes i en modsætning, fx det gode mod det onde, kærlighed-had, eller frihed-tryghed.

Når man læser det, man kalder temalæsning, læser man flere forskellige tekster, som omhandler de samme temaer, fx kærlighed eller døde. Men selvom teksterne har samme tema, kan de godt have forskellige motiver.

Motiv og tema i Monster

Dagens opgave i grupper:

  • Læs teksten om motiv og tema sammen og drøft forskellen på de to begreber.
  • Lav en liste over de temaer, I mener, er centrale i romanen.
  • Når I er færdige med jeres liste, vælger I de tre temaer, I mener, er mest centrale.

Fælles opsamling

Romanens fortæller og budskab

I skal vælge at svare på 3 af de 6 nedenstående spørgsmål. Det skal være et grundigt, velgennemtænkt svar, som I på onsdag kan præsentere for resten af klassen. I skal derfor ikke skrive stikord, men skrive en tekst, som I skal læse højt. Gør jer umage med formuleringen (ordvalg, sætningskonstruktion mm.).

  1. Romanen hedder “Monster”. Hvorfor, tror I, forfatteren har valgt netop denne titel?
  2. Hvem er Monsteret egentlig?
  3. Hvad er det for en sandhed, Conor skjuler, og hvorfor har han brug for at skjule sandheden?
  4. Er Conor en troværdig fortæller? Eller er der noget, han skjuler for læseren? Er der noget han skjuler for sig selv?
  5. Hvilken udvikling gennemgår Conor?
  6. Bogen indledes med et citat: ”Man siger, at man kun er barn én gang, men fortsætter barndommen ikke i lang tid? Flere år, end man kan bære.” Hvad, tænker I, budskabet i de to sætninger er, og hvad fortæller det om romanens overordnede budskab?

Monster Carlo – her kan du sette penger på monsterkamper!

Vampyrer er gået fra at være noget natligt, vi frygtede og beundrede, til at glitre og kunne tåle dagslys. (Foto: Dux Cavajal)

Jason hakkede liderlige teenagere i småstykker, Frankensteins monster ender med at blive videnskabsmandens død, fordi han legede Gud, ligesom robotterne slog os ihjel i Terminatorserien for at være dovne.

Alt fra muterede dyr, hjernegnaskende zombier og blodsugende vampyrer er kropsliggørelse af problemstillinger i samfundet. Studiet og klassificeringen af monstre kaldes monstrologi.

Det er et kombineret forsknings- og undervisningsprojekt på Aalborg Universitet, som ledes af lektor Jørgen Riber Christensen, som har specialiseret sig i kunsthistorie, film- og medievidenskab.

»Monstret er et udslag af angst, som gøres konkret, så vi kan tale om det og tænke over det. Det fortrængte vender altid tilbage, og hvis vi så kan få det til at vende tilbage som fiktion, der oftest er i en fast genreskabelon, er det til at bære. Når angsten bliver omformet til et væsen, er det mere håndgribeligt og dermed nemmere at forholde sig til,« forklarer han.

»Monstrologi er et spændende område at arbejde i. Måske især fordi monstre ikke findes og alligevel har en kulturel betydning.«

Frygt bliver til monstre

Monstrets forhistorie finder man i mytologi, religion og folkeeventyr.

Zombie-horder er ikke alene enormt farlige på film, de er også udtryk for det moderne menneskes frygt for at blive identitetsløs. I de tidlige film mindede deres gang om en sløv kø til kasseapperatet, og det var faktisk også meningen. (Foto: Universal Pictures)

Der er de ikke monstre, men reelle aktører. Hvor de indgår på samme niveau som de menneskelige hovedpersoner.

Heksen i Hans og Grete er for eksempel ikke et monster i den moderne forstand.

Efter oplysningstiden opstår der monstre, som netop defineres ved, at de overnaturlige og uden for det menneskelige område.

Deres rolle er at repræsentere dét, der bliver fortrængt i det ordnede samfund.

»Historien om Frankensteins Monster fra det tidlige 1800-tal markerede overgangen, hvor monstrene trådte ud af folkeeventyret og ind i fiktionen. Men monstre udvikler sig løbende. Derfor er de også et godt værktøj til at se, hvad der har optaget samfundet gennem tiderne,« fortæller monstrologen Jørgen Riber Christensen.

Monstre udvikler sig over tid

Vampyrer er gået fra at være overmenneskelige erotiske frigørere af kvindens seksualitet til glitrende flæbeprinser – monstre udvikler sig over tid, og det gælder ikke kun de elskede vampyrer.

Boris Karloff sminket som Frankensteins Monster. Det er en almen misforståelse, at monstret hedder Frankenstein – monstret er navnløst, hvilket bare er med til at gøre det endnu mere monstrøst. Frankenstein er navnet på den videnskabsmand, der skaber monstret. (Foto: Universal Pictures)

Zombierne, som er et meget fremtrædende monster i disse år, har også fået en opgradering.

Hvor de før slæbte sig af sted, har vi nu fået såkaldte «runners» – altså zombier med bentøj som en sprinter og en frådende appetit for menneskekød. »Zombiebølgen er en diskussion af massesamfundet, hvor vores identitet er i fare.

Det er en subtil ironi, at zombierne tit søger mod indkøbscentre. Vampyrbølgen med Twilight-serien kan ses som en reaktion på, hvordan aldersgrupperne smelter sammen, og serien vil vende tilbage til noget puritansk. Men det skifter hele tiden. I 80’erne var hovedmonstret den psykopatiske seriemorder, der slog lystne teenagere ihjel og straffede deres løssluppenhed,« forklarer Jørgen Riber Christensen.

Monstre udtrykker bekymringer

Monstre kan, som tidligere nævnt, bruges som et værktøj til at forstå, hvilke problemstillinger, der har optaget os gennem tiderne.

Monstrene falder i en række kategorier – menneske/dyr, menneske/maskine, død/levende. Dét, der er en fællesnævner for det monstrøse, er, at monstre angriber vores fatteevne.

Frankensteins monster (menneske/videnskab/død)

Frankenstein er faktisk navnet på monstrets skaber, og altså ikke monstrets eget navn. Gennem kemi og moderne elektricitet skaber Frankenstein sit monster. Senere er der blevet lagt tolkninger ned over romanen, som antyder moralen, at vi ikke bør lege Gud, fordi det, vi skaber, kan vender sig mod os. Videnskabsmanden Victor Frankenstein kan også opfattes som en dårlig far, der vender sin skabning ryggen, og Frankenstein-fortællingen kan opfattes som et tidligt opgør med den borgerlige familie.

Robotter og Cyborgs (menneske/maskine)

Danmark har før kastet sig ud i monsterfilm. Her er det monstret Reptilicus, der senere slås med Dirch Passer. (Foto: Sagafilm)

Dræberrobotter er igen et udtryk for frygt for, at moderne teknologi vender sig mod dens skaber. Moderniteten har næsten altid virket skræmmende, uanset i hvilken historisk periode, den optræder i. Maskiner opfattes i den forbindelse som monstre, især når de får kunstig intelligens og udkonkurrerer os som terminatorer.

Varulve (menneske/dyr)

Varulvene repræsenterer det dyriske i mennesket. Klassiske varulve kan ikke huske noget fra deres perioder i varulveform. Monstret er en måde at tale om menneskets voldelige og mørkere sider, der traditionelt optræder ved fuldmåne. Det dyriske i mennesket viser sig ved forvandlingen, hvor der gror hår og pels ud på det ellers civiliserede menneske. Der er teorier om, at varulve kan have været tidligere tiders psykopatiske mordere eller seriemordere. Varulven blev så opfundet som forklaring, fordi man ikke var klar til at acceptere, at mennesker var i stand til at begå så voldsomme mord.

Seriemorderen (det umenneskelige menneske):

Lægger sig i forlængelse af varulven, men hvor varulven var dyrisk og ikke klar over sine egne handlinger, er seriemorderen meget klog og i stand til at narre almindelige mennesker og efterforskere. Hannibal Lector virker overmenneskeligt klog og ser andre mennesker som kedelige, uinteressante. TV-serien Dexter har udviklet på genren ved at gøre seriemorderen sympatisk, men han deler stadig det træk, at ingen kan finde ud af, at der gemmer sig en seriemorder iblandt dem. Andre seriemordere som Jason fra Fredag den 13. serien bruges til at «opdrage» og moralisere. Jomfruen overlever, mens de der horer, drikker og ellers opfører sig løssluppent bliver massakreret.

Vampyrer (menneske/død)

Et af de monstre, der har været gennem flest udviklinger. Bram Stokers Dracula er et komplet andet væsen, end den nuværende glitterprins fra Twilight-serien. Vampyren er gået fra at være den, der frigjorde den kvindelige seksualitet, til at være hyperintelligente overmenneskelige dødsmaskiner, til sofistikerede i «En vampyrs bekendelser», til ligegyldige statister i Buffy-serien, og nu er de i «Twilight» blevet over-følsomme, puritanske beskyttere, der tilmed glitrer smukt, og ikke opløses ulækkert i solskin.

Muterede dyr (invasion af dyr i samfundet):

Radioaktivitet, giftudslip, genmanipulation. Der findes et utal af film, hvor et dyr får superkræfter og bliver morderisk som et resultat af en eller anden indirekte menneskelig påvirkning. Godzilla, eller Gojira på japansk, er for eksempel resultatet af en øgle, som bliver udsat for kraftig radioaktiv stråling under en prøvesprængning af en atombombe i Stillehavet. 1950’ernes dårlige, men egentlig charmerende drive-in B-film excellerer i denne monstertype, der kan aflæses som en refleksion af den kolde krig, atomtruslen. Men også af et samfund, der griber mere og mere ind i det enkelte menneskes liv, som det ses i filmen «Invasion of the Body Snatchers», hvor invasionen endog er botanisk.

Det hjemsøgte hus (bygning/menneske)

En noget usædvanlig monstertype er det hjemsøgte eller dæmoniserede hus, som sjældent lader sine ofre komme levende ud. Igen ser vi en overskridelse af vores dagligdags fattevne. Huse er ikke besjælede, og alligevel opfører de sig, som om de er onde

Din webbläsare är inte uppdaterad

och stödjer därför inte tekniken som Clios produkter kräver.

Installera en av webbläsarna nedan:

Från Bonnier Education

Behöver du hjälp?

076 001 7180
[email protected]

Din nuvarande webbläsare är Internet Explorer 8 eller en äldre version. Den version du använder är föråldrad vilket leder till att sidan kanske inte laddas korrekt.
Vi rekommenderar att du antingen uppdaterar Windows Explorer till den senaste versionen eller använder Google Chrome.

Nye kasinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    1 plass! Enorme jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen

Hvilket casino du skal velge
Legg att eit svar

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: